I går kunne vi fortælle om den overraskende udvikling på settet til western-filmen “Jane Got a Gun” , hvor instruktør Lynne Ramsay simpelthen valgte ikke at dukke op til første dag af optagelserne. Hun lod derimod staben og skuespilleren – heriblandt Jude Law og Natalie Portman – i stikken uden nogen officiel begrundelse. Resten af dagen havde producer Scott Steindorff åbenbart været en ganske travl herre, men ikke uden resultat. På rekordtid har han ifølge Deadline formået at skaffe en ny instruktør i Gavin O’Connor , som tidligere har stået bag den glimrende Tom Hardy -film “Warrior” . LÆS MERE: Pride and Prejudice udsat for zombi-epidemi, ninjaer og samuraisværd Troede du dog, at det løste alle problemer, så kan du godt tro om igen. Jude Law er åbenbart ikke helt tilfreds med det nye instruktør-valg, da han nu også (igen via Deadline ) har trukket sig fra filmen. Det giver faktisk meget god mening, da Ramsay var grunden til, at han sagde ja tak til at medvirke. LÆS MERE: X-Men: Days of Future Past får besøg fra fortiden Dermed er Law den anden skuespiller i rækken, der dropper projektet. For bare en uge siden gjorde Michael Fassbender det samme. Undskyldningen lød på, at optagelserne faldt sammen med den kommende “X-Men: Days of Future Past” , men her skulle optagelserne ikke starte før om et par uger. Fassbenders plads blev overtaget af Joel Edgerton , som tidligere har arbejdet sammen med O’Connor på “Warrior” . Dermed går han formentlig ingen vegne, og det samme gælder Portman, da hun er med til at producere filmen. Er sidste kapitel skrevet i “Jane Got a Gun” -fadæsen? Tjah. Måske burde nogen lave en “bag om filmen”-dokumentar.
↧