For 25 år siden begyndte en af de længste strejker i Hollywoods historie. Forhandlingene mellem filmstudierne og Writers Guild of America (WGA) brød sammen i marts 1988. I de fem måneder, uenigheden varede, stoppede alt kontakt mellem filmproducere og filmbyens manuskriptforfattere. Konflikten drejede sig først og fremmest om kompensationskrav til forfatterne ved genudsendelser af tv-serier. Men strejken skulle vise sig at drive indtægterne til manuskriptforfattere i vejret på en helt anden og fuldstændig utilsigtet måde. LÆS MERE: 80ernes førsteelsker – historien om Rob Lowes fald og gulddrengens genkomst For da konflikten var ovre, stod studierne tilbage uden nogen færdigudviklede filmprojekter, såkaldte “specs”. Strejken havde skabt en enorm mangel på manuskripter, og det blev startskuddet til heftig handel på markedet. Således markerede konfliktens afslutning starten på et ti år langt penge-ræs for færdigskrevne manuskripter. For første og sidste gang var manuskriptforfatterne Hollywoods majestæter – og på tronen regerede Joe Eszterhas og Shane Black . En efterårsmorgen i 1989 fik Eszterhas kaffen galt i halsen. På forsiden af Los Angeles Times stod nyheden om salget af tidernes dyreste spec-manuskript: Shane Black ? vigtigperen, der som 23-årig solgte “Lethal Weapon” for $250.000 dollar (godt 1,5 millioner kroner) i 1984 ? havde nu solgt sit nyeste værk “The Last Boy Scout” for vanvittige $1,75 millioner til Warner. Artiklen gjorde mig ikke ligefrem glad. Sådan skrev Eszterhas om oplevelsen i sin fornøjelige biografi “Hollywood Animal” . Jeg havde haft rekorden for manuskript-honorar siden 1980, hvor jeg solgte “City Hall” for $500.000. I 1986 havde jeg hevet rekorden helt op på $1,25 millioner for “Big Shots” . Jeg havde ikke problemer med, at andre manuskriptforfattere tjente mange penge. Jeg ville have, at manuskriptforfattere skulle tjene mange penge. Men jeg var et konkurrencemenneske. Joe Eszterhas. Ifølge hans eget lidt pralende memoir satte Eszterhas sig derfor for at tilbageerobre titlen som “ den bedst betalte manus-forfatter i Hollywood “. Omtrent alle hans filmer ( “Jagged Edge”, “Betrayed” og “Music Box” ) havde handlet om mænd, der manipulerede kvinder, som elskede dem. Nu ville han vende situation på hovedet og skrive en noir-film om en mand, der blev manipuleret af kvinden, han var forelsket i: En kvindelig hovedperson, som var smart, polyamorøs og ond. LÆS MERE: Soap-opera i Hollywood: Instruktør stikker af fra sin egen film “ Filmen skrev sig selv, ” hævder Eszterhas i “Hollywood Animal” . Få uger efter han fik kaffen galt i halsen, var manuskriptet færdigt og blev sendt til agenten Guy McElwaine . Nu var det op til ham at sælge “Basic Instinct” til rekordpris. Og en rekord blev det til. Carolco købte skriblerierne for uhørte tre millioner dollars. En pris, som Eszterhas hurtigt pralede med, kunne Shane Black for nylig fortælle i Vanity Fair-artiklen “When the Spec Script Was King” . Eszterhas plejede at vække mig midt om natten for at fortælle, at han havde solgt et manuskript for flere penge end mig. Blacks svar var kontant: Jeg sagde bare til ham: “Og hvad så, Joe?” Shane Black. Men hvordan formåede Eszterhas? og Blacks agenter at sikre så absurde summer for deres klienters manuskripter? Manuskript-tørken var godt nok omfattende efter strejken i 1988, men den kunne vel ikke få konsekvenser så langt ind i 1990erne? Ifølge artiklen i Vanity Fair skyldtes den tiltagende manus-mani i denne periode én enkelt mand: Alan Gasmer fra William Morris Agency . Før strejken var det normalt, at auktioner for manuskripter var åbne og tog tid. Det vil sige, at studierne kunne tage sig god tid til at læse, vurdere og eventuelt komme med et bud. LÆS MERE: Iron Man 3: Nu skal Tony Stark tages alvorligt – del 2 Gasmer indførte dog tidsfrister. Kort tidsfrister. Han indarbejdede en praksis, hvor studier blev tilbudt manuskripter på en mandag, hvorefter auktionen sluttede om fredagen. Sådan en deadline skabte langt mere desperat efterspørgsel. Eszterhas kunne dog ikke sole sig mere end fire år i glansen, før Shane Black hentede rekorden tilbage. Da hans nye manus “The Long Kiss Goodnight” blev sat til salg, havde auktionstaktikken nået nye højder. Nu blev manuskripter ikke længere sendt ud til studier. Studierne måtte derimod selv tage turen til Blacks agent og derefter læse hans manuskript. Geena Davis i “The Last Kiss Goodnight”. Etter en intens budkrig trak New Line Cinema det længste strå. Fire millioner dollars fattigere og et ikke specielt vellykket manuskript rigere ( Geena Davis / Renny Harlin -filmen blev langt fra en succes). Rekorden stod i ti år, indtil Jerry Bruckheimer købte manuskriptet “Déjà Vu” for fem millioner dollars. Den rekord står stadig i dag.
↧
